Slut på FCI FH EM i Italien 13

søndag den 20. oktober 2013

Så er sidste dag til EM overstået, det har været nogle begivenhedsrige dage. Der er oplevet, erfaret, hygget, spist og set på masser af hund. Det blev nogle særdeles flotte resultater til Kirsten Nielsen med Jabina Fee (Freja) med en delt fjerde plads med 2x94 point - det er bare sejt til et Fci internationalt Europamesterskab. Sofie Rasborg og Chade's Yalte leverede en delt 8 plads med flotte 2x91 point. Lucas og mig røj langt ned i rækken på en 18 plads 79 på første og 75 på andet spor. Men dog to beståede prøver. Danmark blev med Sofies og Kirstens resultater placeret flot i hold konkurrencen med en imponerende 4 plads.
Det har været en stor oplevelse, og der er en masse at reflekterer over vi har mødt masser af engagerede hunde mennesker fra Europa og så var det i bund og grund et super flot arrangement. Italien leverede varen, super organiseret, top god service festligheder af format og et helt igennem vel arrangeret EM - tillykke til Italien med det.
Vinder af EM 2013 blev Croaten Mr. Miyagi (Karate Kid) AKA Klicek
Zdravko med Fajt 't Palmaleinehof IPOFH
96-98= 194 V1😉 han ligner bare helt vildt.





Så gik Kirsten sq 94 super sejt

lørdag den 19. oktober 2013

Så fik vi overstået Kirstens og mit spor.
Kirsten og Freja gjorde det igen. De leverede et super flot spor til 94 point. 
Lucas og mig måtte nøjes med 75 point da han valgte at stå ved 5 genstande og så ændre til dæk eller sidder når jeg var på vej op. Så de point gik til dommer Peter 😕
Så nu mangler vi Sofie og Yalte i morgen uha det bliver spændende. 
Vi håber de gir den gas.
Vi nåede også en lækker sen frokost med samlet team.

Kirstens spor skitse

Lucas før start

Det var klasse god frokost - meget italiensk og lækkert.

Flere billeder følger snarest.

Så er de føste 2 spor gået.

Så er de første spor gået, Kirsten og Jabina Fee aka Freja gik til superflotte 94 point. Arealerne var ikke helt som man går og håber om, tror nok Kisten nævnte noget med 6 skift i terræn type 😳 men løst i Vanlig Freja stil med roligt og koncentreret søg. Lucas var knap så sej det blev til 79 point, men han kæmpede flot på et vanskeligt areal. Så jeg er stolt af min sorte vaps.
I morgen er det Sofie's tur vi krydser alt.







Sofie har overstået første spor.

fredag den 18. oktober 2013

Så kom Sofie og Yalte også igang. De fik super flotte 91 point incl. Grøfter på sporet. Der kommer måske lidt flere facts fra Sofie selv senere 😉

Tilmelding, dyrlæge check og opmåling af liner.

onsdag den 16. oktober 2013

Så er vi officielt igang. Vi fik tilmeldt alle hunde uden problemer fik udleveret vores katalog numre og kataloger.
Derefter line opmåling, alle var ok.
Så dyrlæge tjek, en sjov oplevelse dyrlægen var MEGET gammel måtte have støtte på vejen ind. Han medbragte sin "læder jordmodertaske" under hele seancen sad han på en stol. De tjekkede chip, kikkede "nødder" ikke røre hø hø. Og ellers mest alment velbefindende. 
Alle gik selvfølgelig ret igennem.


Så fik vi trænet på tildelt trænings areal.

Tirsdag bød på træning på de arealer som vi er tildelt. Første areal blev langt græs, liiidt for nemt efter vores mening. Men dejligt stort areal og vi gav den gas med masser af spidser og buer. Alle 3 vapser leverede flotte spor. 
Lille Noah blev ikke snydt, i lære som SPH vaps. 
Livligt fortællende på vej på spor.

freja napper en morfar 😉

Efterfølgende spor lavede vi med alle 3 hunde på tværs af det brugte areal så vi fik masser af afledninger. Også dette gik helt super. 
Vi kørte derefter ud og spise sen frokost før eftermiddags spor. Her var en anden sværhedsgrad ;0) stenet majs stub wuahhaaa på ræverødt ler jord. 
Både Freja, Yalte og Lucas leverede rigtig fine spor på dette underlag, jeg troede faktisk det ville volde mega problemer 😉. 
Mere følger

Så er vi igang, netop ankommet til Italien

mandag den 14. oktober 2013

Så er vi alle landet i Italien på vores respektive residenser for den kommende uge. Turen herned er gået super men den var hård. 23 timer i bil er laaangt. Ikke mindst da vi alle drog  afsted direkte fra DM i Kreds 47 Suså. Super fin weekend med Hans Jørgen Schmidt og Egons Kaos som vinder af årets DM i FCI SPH2 Spor.
Det blev til 2 timers søvn fra 02.30 til 04.30 og så igen afsted sydover. Forresten var Østrig fin drysset med sne på bjergene og det kom da lidt bag på os. Vi har fundet den fede team tone, og den er ikke kedelig 😉 humor er godt. I morgen tager vi fat på træning og vi har fået tildelt arealer. Nu er der hvis dømt OUT fra ITALY. Godnat til jer 😉😊😁
Blog contents © FCI-sporhunde-EM 2013 2010. Blogger Theme by Nymphont.